Ballerup Taekwondo Klub
 

Danmark vandt landskamp mod Holland

Syv af Danmarks bedste kæmpere – heriblandt den Team Ballerup støttede Allan Bjørk Pedersen fra Ballerup Taekwondo Klub – mødte søndag den 15. oktober Holland i en officiel landskamp mellem de to lande.

Efter dette års EM i Bonn blev det Hollandske landshold kåret som Europas bedste. Der var derfor lagt op til hård kamp for de syv danske kæmpere, der nøje var blevet udvalgt til at skulle repræsentere Danmark mod blandt andre en EM sølv vinder.

Det var netop EM-sølvvinderen Tommy Mollet, som Allan Bjørk Pedersen skulle møde. Hollænderen, der således var favorit, endte også som vinder af kampen. Men sejren fik blev ikke foræret til hollænderen, idet Allan Bjørk Pedersen viste god stil allerede fra kampens første sekunder. Og det kunne faktisk ligeså godt have været Team Ballerup udøveren, som havde vundet kampen, der var en af dagens meste intense.

Det samlede resultat af landskampen blev en sejr på 4-3 til Danmark.