Lørdag den 21. oktober deltog Ballerup Taekwondo Klub i de Sjællandske Mesterskaber i tekniske discipliner. Klubben stillede med et hold på 17 deltagere med både børn, unge og voksne, og der blev høstet medaljer af både debutanter og klubbens rutinerede kræfter, hvor af flere er støttet af Team Ballerup. |
|
Piger og drenge i kamp om medaljerne |
I den individuelle disciplin for piger stillede hele 4 piger fra Ballerup Taekwondo Klub op i samme gruppe. Amalie Nørgaard og Tina Hyldahl samt Linea og Cecilie Slagslunde gjorde deres absolut bedste og var alle med til at gøre konkurrencen i gruppen intens. Alle piger ydede en flot præstation, men Linea Slagslunde trak det længste strå af de 4, og det rakte til en sølvmedalje. |
Stævnets absolut største gruppe var hos drengene, hvor Ballerup var repræsenteret ved debutanterne Martin Scharling og Joachim Hunosøe. De viste ligeså flotte præstationer, og Joachim Hunosøe endte med fortjent bronzemedalje. |
|
Sjællandsmestre |
Endnu en debutant viste Ballerups bredde i gruppen for senior damer, hvor Tannie Madsen efter en god indsats hjemtog en bronzemedalje. I herregruppen havde debutanten Toke Groth forberedt sig så godt, at han vandt en meget velfortjent guldmedalje. |
Ballerup Taekwondo Klubs formand Claus Thomsen stillede op i den individuelle gruppe for sortbælter. Hans bundsolide rutine og høje klasse fornægtede sig ikke, og han kunne føje endnu en guldmedalje til rækken. |
Men det var endnu ikke slut med medaljehøsten til Ballerup. I diciplinen mixpar for unge under 17 år vandt Tina Hyldahl og Casper Jørgensen en bronzemedalje, ligesom Tannie Madsen og Toke Groth hjemtog sølv i mixpar for seniorer. |
I disciplinen ”hanbon kireugi” (1-skridtskamp) blev det til flotte guldmedaljer til makkerparret Simon Krøyer Hansen og Mathias Løvstad-Gebauer, mens der i showbreak var sølv og bronze til henholdsvis Claus Thomsen og Mark Elsgart. |
|
2 guldmedaljer røg i farten |
Ballerups sidste guldmedalje blev hentet hjem i speedbreak. Ud fra den forberedende træning at dømme var Cecilie Slagslunde favorit til at vinde børnegruppen. Men under konkurrencen fejlplacerede hun et hurtigt spark på det ene bræt. Det kostede guldmedaljen, som dog blev i familien, idet Linea Slagslunde i stedet endte med hurtigste gennemløb. I voksengruppen var Ballerup også hurtigst, men også her blev der misset et bræt, hvilket kostede straftid og dermed henviste Claus Thomsen til bronzemedaljen. |
Sjællandsmesterskaberne fungerer som kvalifikation til de Danske Mesterskaber og med de mange flotte præstationer kan Ballerup Taekwondo Klub sende 14 deltagere videre til DM, som afholdes i slutningen af november. Inden da venter også Scandinavian Open, hvor også nogle af Ballerups kæmpere skal deltage. |