I weekenden 24.-25. maj beviste Ballerup Taekwondo Klub, at de kan begå sig både nationalt og internationalt. Mens klubbens Team Ballerup støttede udøvere om lørdagen vandt Danish Open i Kolding, hentede klubbens yngste konkurrenceudøvere guld ved et børnekampstævne i Gladsaxe om søndagen. |
|
Langtrukkent Danish Open |
Det var med delt begejstring, at Ballerups talenter og eliteudøvere hentede medaljer ved Danish Open, der som det første er blevet klassificeret som A-class af European Taekwondo Union. Stævnet anses for at være blandt de hårdeste inden for de tekniske discipliner i taekwondo, men i år var deltagerantallet begrænset til blot 130 fra kun 6 nationer. Dertil resulterede IT-tekniske problemer i en meget lang dag med megen ventetid. |
Ballerup sluttede dog dagen i bedste stil, da Team Ballerup støttede Claus Thomsen supplerede sin sølvmedalje fra den individuelle disciplin ved at vinde speedbreak. Tidligere på dagen havde Cecilie Slagslunde sikret Team Ballerups første medalje med en placering som nr. 3 i sin individuelle gruppe. Øvrige deltagere fra Ballerup var Linea Slagslunde, Julie Albrecht Hansen, Monica Wong og Mark von Appen Elsgart. |
|
Børnedebutanter i flot stil |
Søndag var det de yngstes tur til at vise flaget ved et børnestævne, hvor man skulle være under 10 år for at deltage. Ballerup deltog med 8 drenge og piger i alderen 6-9 år. Den samlede høst blev 2 guld- og 1 bronzemedalje samt en fighterpokal. |
Bronzemedaljen blev vundet af 9-årige Nikolaj Kristensen, der efter en flot indsats i sin anden kamp desværre måtte se sig slået i tredje kamp. Bedre gik det for Karoline Lundahl og Danish Hameed, der overbevisende vandt alle deres kampe og dermed sikrede sig guld i henholdsvis pige- og drengegruppen for 6-årige. Karoline Lundahl blev yderligere belønnet med en fighterpokal. |
7-årige Frederik Baess måtte se sig slået i sin anden kamp men lagde ellers flot ud med at vinde første kamp. Knap så heldige var jævnaldrende Nicolas Simonsen og Sandra Malisic, der begge tabte deres første kamp. Dommerafgørelsen i sidstnævntes kamp var dog noget tvivlsom set med Ballerups øjne. |
Desværre løb Ballerup også ind i lidt skader. Blandt andet fordi nogle af modstanderne manglede træning som følge af deres unge alder. Det medførte en del urene spark og slag uden for den beskyttende kampvest. 8-årige Rasmus Christophersen og 9-årige Patrick Helsing måtte således trække sig fra deres første kampe som følge af skader. |
Alle Ballerups deltagere kæmpede med flot teknik og gåpåmod. Det var derfor nogle meget stolte forældre, som fra sidelinien så på med fotokamera i den ene hånd og videokamera i den anden. |