Det var en stolt holdleder fra Ballerup Taekwondo Klub, der lørdag den 27. september havde tre kæmpere med til kampstævne i Fredericia. Ballerup gjorde sig bemærket ved at vinde 2 guld- og 1 sølvmedalje. |
|
Held i uheld |
Ballerup deltog i stævnet med 18-årige Casper Jørgensen samt 2 børnekæmpere; Ammad Hameed på 9 år og Frederikke Lundahl på 10 år. |
Ammad Hameed var bagud med 1 point i sin afgørende kamp, da han af modstanderen blev ramt af et spark på halsen. Da man som børnekæmper ikke må sparke over kampvesten, udløste det urene spark prompte en diskvalifikation, hvormed Ammad Hameed blev udråbt som vinder. |
Frederikke Lundahl kæmpede begge sine kampe rigtigt flot. Hun vandt begge kampe med pointscorerne 2-1 og fik herfor en velfortjent guldmedalje. |
|
Afsnit |
Team Ballerup-støttede Casper Jørgensen deltog for første gang i seniorgruppen. Samtidig var han rykket op i vægtklasse, hvilket giver både større og mere erfarne modstandere. Men Casper Jørgensen kæmpede bravt og vandt semifinalen. I finalekampen mødte han en mere erfaren modstandere og måtte se sig slået 2-4. Sølvmedaljen var dog sikret. |
I klubkonkurrence endte Ballerup på 11. pladsen blandt de 28 deltagende klubber. Et flot resultat i betragtning af, at klubben kun stillede med 3 deltagere. |