For 15. år i træk hentede Claus Thomsen guld ved årets Sjællandsmesterskab, som blev afholdt 9. oktober. Han stillede op i 3 discipliner og var tæt ved at gøre ”rent bord”. Men et fejlplaceret bræt betød at kun 2 af 3 brædder blev gennembrudt under et 3-dobbelt flyvespark i showbreak. Det sidste bræt blev ramt men knækkede ikke, hvilket sendte Claus Thomsen et trin ned ad medaljeskamlen. Til gengæld blev han sikker vinder i speedbreak og freestyle. |
Under efterfølgende gennemgang af videooptagelser fra stævnet kunne Anni Zeuthen tydelig se, hvad der skal arbejdes med i den kommende tid frem mod Danmarksmesterskaberne, som afholdes i Skive sidst på efteråret. Inden da står der dog kamp og dangraduering på programmet, idet kampinstruktør Michelle Mollerup og 3 unge udøvere på lørdag skal kæmpe ved et stævne i Risskov. Og lørdagen efter er 3 af Ballerup Taekwondo Klubs andre instruktører blandt deltagerne ved en international sortbæltegraduering, som afholdes i klubbens lokaler på Tapeten. |