Ballerup Taekwondo Klub
 

Medaljehøst

Lørdag den 8. juni vandt Ballerup Taekwondo Klub endnu 5 medaljer ved Begynder/Talent Cup i Taastrup. Ballerups 8 deltagere blev som altid bakket godt op af det energisk heppende forældreteam fra klubbens børnekamphold.

 

Intern kamp om guldet

Mikkel Fromberg (13 år) og Alexander Ruhnau (11 år) var i samme vægtklasse. Efter nogle hårde indledende kamp mødte de hinanden i finalen. Mikkel Fromberg viste sig at have mest energi tilbage og snuppede dermed guldmedaljen.

I finalen mellem Jonas Thygesen Larsen (12 år) og en kæmper fra Albertslund blev der udvekslet en del urene spark, hvilket resulterede i at Jonas Thygesen Larsen fik en skade. For at undgå yderligere skade måtte den sekunderende træner Goran Malisic desværre kaste håndklædet få sekunder før kampens afslutning.

 

Sudden death

Frederikke Lundahl (15 år) klarede sin finale meget overbevisende og levnede ikke sin modstander mange chancer. 16-årige Nicholas Mollerups finale blev afgjort i en "Sudden Death". Modstanderen nåede desværre at få det første spark ind på vesten til trods for at heppekoret og den sekunderende træner Michelle Mollerup (storesøster) gjorde alt hvad der stod i deres magt.

Ballerups øvrige 3 kæmpere, Andreja Malisic (10 år), Jais Lercke (13 år) og Stefan Petrovic (16 år) gjorde alle en god indsats på dagen, men nåede desværre ikke længere end til de indledende runder.