Ballerup Taekwondo Klub
 

Taekwondo er mere end hård træning

Filmoptagelser gjorde at Ballerup Taekwondo Klub ikke havde deres ekstra træningssal til rådighed i uge 41. Klubbens ledelse benyttede dette til at sende de ældste børneudøvere på teambuilding-event.

 

Fokus på det sociale

Normalt forbinder man taekwondo med høje spark og kampråb. Men kampsport er mere end disciplin og hård fysisk træning. Det er også sjov og hygge. Især uden for træningslokalet hvor godt sammenhold er noget som Ballerup Taekwondo Klub ligeså mestrer.

Det skyldes at der foruden fokus på højt teknisk niveau også lægges stor vægt på det sociale. God ledelse og dygtige trænere giver godt fundament herfor i klubbens flotte træningsfaciliteter. Med fantastiske medlemmer og hjælpende forældre kommer resten næsten af sig selv.

 

Tid til det hele

Udfordringen er dog at finde tid til alle de sociale aktiviteter. I forvejen er lange skoledage et problem for mange børn, hvor nogen knap har tid til træning. Ligeså har de frivilligere trænere og ledere begrænset tid. Derfor kan det nogle gange være en løsning at droppe en træning til fordel for eksempelvis teambuilding som Ballerup Taekwondo Klub netop har afholdt for de 10-14 årige.

Børnene og deres fem trænere skulle blot møde op i klubben hvorfra de blev kørt til et eventcenter. Her fik de 20 børn mulighed for at udfordre deres trænere på nogle anderledes "kampbaner". Undervejs var der forsyninger i form af pølsehorn m.m. som forældre havde sørget for.