Ballerup Taekwondo Klub
 
<<<   Um & Yang Oh hæng   Yook ki   Taegeuk

Um & Yang

Um og yang er modsætninger og symboliserer universets evige dua­lisme. Um yang symbolet er en cirkel med to dråbelignende halvdele, der flyder ind i hindanden. Denne sammenflydning sym­boli­serer, at universet konstant er i be­vægelse. Samtidig symboliserer den bølgede skillelinie mellem cirklens to halvdele, at der aldrig er noget, som kun er um eller kun er yang. Derimod kan der sagtens være en over­vægt af den ene.

I den filosofiske opdeling af modsætninger taler man om, at de to dele har henholdsvis um- og yang-karakter. Som tommelfinger regel gælder det ofte, at um karakteren er den svage og negative del, mens yang karakteren er den stærke og positive del. En undtagelse er dog reglens egen ordlyd, idet mod­sæt­ningerne negativ~positiv er henholds­vis yang og um. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at um og yang ikke skal betragtes som noget negativt og positivt. Filosofien er netop, at der både er negativt og positivt ved begge sider. Således er “bagsiden af medaljen” ikke nødvendigvis negativ. Et eksempel herpå er regn­vejr om sommeren. For mange mennesker er regnvejret irriterende, idet de ikke kan nyde solen. Derimod er landmændene måske glade for regnvejret, som måske er tiltrængt for afgrøderne.

   

Filosofien stopper dog ikke ved 2 delingen i um og yang. En yderligere opdeling sker ved at såvel um som yang kan nedbrydes i en 4 deling kaldet sa yeong (se illustration). Dette resulterer i tae yang, so um, so yang og tae um, hvor tae og so betyder henholdsvis stor og lille. Der tales nu om um og yang energi, der hver især kan opdeles med en um og en yang karakter. Tilsvarende fortsætter en yder­ligere nedbrydning til en 8 deling kaldet pal gou. De koreanske betegnelser herfor kan ses i skemaet under Yook ki.

Som grafisk tegn for um og yang benyttes også bjælker, der er henholdsvis brudt og ubrudt . Ved nedbrydning sammensættes bjælkerne ved at bjæken for underinddelingen sættes oven på den eksisterende bjælke. Bemærk dog, at de koreanske navne (tae yang m.fl.) i illustrationen af sa yeong ikke er navne på symbolerne men derimod på energierne.

Ved 8 delingen (pal gou) bliver der 3 bjælker oven på hinanden. Halvdelen af disse såkaldte gwe’er (trigrammer) ses f.eks. i det koreanske flag, hvor de bl.a. symboliser modsætningerne jord og himmel samt vand og ild. Alle 8 tri­grammer kan ses i førnævnte oversigt i appen­diks. Bemærk, at den bjælketype, som der kun er én af trigrammet, er bestemmende for ener­giens karakter (um eller yang).