|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Allround kampsport |
Siden 2016 har vi kaldt de yngste børns træning for allround kampsport. Dette fordi vi ud over træning af motorik, balance, styrke osv. giver børnene et bredt fundament inden for kampkunst. Udgangspunktet er taekwondo med især spark som børnene elsker. Derudover lærer vi dem kædeslag og andre udvalgte basisteknikker fra wing tzun. Endelig lærer børnene faldteknik og gulvkamp hvor sidstnævnte er baseret på brasiliansk jiu-jitsu. |
Med årene er flere af vores taekwondo-hold blevet til allround kampsport, hvilket også afspejler at vi siden 1995 har udvidet vores taekwondo med ovennævnte samt forsvar mod kniv og andre våben. Uden alt dette ville træningen ikke kunne bruges som selvforsvar. Dermed har vores taekwondo i mange år adskilt sig fra træningen i mange andre taekwondo-klubber, hvor man enten træner traditionel taekwondo (med meget grundteknik) eller sportstaekwondo (med konkurrencefokus). |
Den stilart af wing tzun som vi træner har ligeså ændret sig fra den klassiske wing chun, der således ikke kun adskiller sig på stavemåden. Wing tzun'en bliver fortsat videreudviklet og udvidet til nutiden så selvforsvarssystemet fortsat trumfer øvrige stilarter m.m. Uden denne udvikling ville systemet kun virke mod andre kinesiske kungfu-stilarter, ligesom den traditionelle taekwondo virkede mod karate i gamle dage. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|