De mange klubber, som i 70’erne og 80’erne havde et tæt samarbejde med Ballerup og Shin Boo Young, gik bl.a. under navnet Hwa-Rang Danmark. |
|
Hwa-Rang betyder ”blomstrende ungdom” og var navnet på en hær af unge speciel-trænede elitesoldater i kongedømmet Silla (57 f.Kr. - 936 e.Kr.) – det gamle Korea. |
|
|
I nogle klubber vil folk sige, at det er Shin Boo Young, som har lagt navn til Hwa-Rang klubberne i Danmark. I andre klubber vil folk mene, at navnet kommer fra Tu og Thuy. Faktisk er det fra begge sider. |
|
|
|
I maj 1976 grundlagde Shin Boo Young sin egen skole – Hwa-Rang Sportschule – i Hamborg. I forlængelse heraf gav han navnet Hwa-Rang til Ballerup, mens f.eks. Midtdjurs i 1982 fik navnet Hwa Rang Moo Rim. Det samme gør sig gældende for andre relaterede klubber. |
Tåstrup og klubber udsprunget herfra har derimod fået navnet Hwa-Rang fra Tu og Thuy, som i Vietnam trænede på en skole ved navn Hwa-Rang. Det var et rent tilfælde, at Tu og Thuy endte i Ballerup, hvor deres Hwa-Rang-rødder blev forenet med Shin Boo Young. |
|