Interessen for taekwondo var enorm i begyndelsen. Foruden undervisning i Måløv og Ballerup (Telegrafvej) havde klubben i årene 1975-77 underafdelinger i Ølstykke, Herlev, Skovlunde og Albertslund. Det bevirkede, at klubben i perioden 1975-76 hed Københavns Taekwondo Klub. |
Ballerup blev endvidere udgangspunkt for opstart af andre klubber. Udøvere herfra og fra andre klubber kom jævnligt for at træne i Ballerup. Der var et stærk sammenhold mellem udøverne fra de mange klubber omkring Ballerup. Klubberne hjalp hinanden ved afholdelse af opvisninger, eller når nogen f.eks. havde brug for hjælp i forbindelse med opstart af en ny klub. Sammenholdet var nærmest præget af pionerånd, hvor mange udøvere trænede og levede sammen som brødre. |
|
|
|
Rødovre, Gladsaxe, Lyngby, Herlev, Birkerød, Islev, Værløse, Bagsværd, Skovlunde, Nærum, Herfølge, Hillerød, Glostrup, Ølstykke og Europa Taekwondo Club i London er udsprunget direkte eller indirekte fra Ballerup. |
|
|
Mange fynske og jyske klubber blev tilknyttet Choi Kyoung An, da han flyttede til Danmark i 1976. Midtdjurs og andre fortsatte dog under Shin Boo Young og bevarede dermed tilknytningen til Ballerup. Det samme gjaldt Gunnar Nielsen og Allan Paulsen, som i efteråret 1976 grundlagde deres egen klub, Chung Un, i Sønderborg. |
|