Nogle af bæltefarverne kombineres også med en eller flere snipper, som er en lille farvet streg, der har samme farve som det næste bælte i rækken. F.eks. er der mellem hvidt og gult bælte et hvidt bælte med gul snip. På samme måde mellem blåt og rødt bælte. Mellem rødt og sort bælte er der rødt bælte med både 1, 2 og 3 snipper.

Mellem det hvide og sorte bælte er der i alt 10 bæltegrader med tilhørende bælter. For at få nyt bælte skal man deltage i en graduering, som er en prøve, hvor man skal vise, at man er god nok til at bære det næste bælte.

Hvis man er under 10 år og derfor træner på miniholdet, er der til hvert bælte også bæltemærker. Man får mærkerne ved at deltage i mærkeprøver, som er små gradueringer.

Bæltegraderne til de farvede bælter hedder "kup". Efter første graduering får man 10. kup, som er graden for hvidt bælte med gul snip. Næste gang får man 9. kup (gult bælte). Sådan fortsætter antallet af kup med at falde, indtil man ved sin sidste kupgraduering opnår 1. kup (rødt bælte med 3 sorte snipper).

Derefter er turen kommet til dangradueringer, hvor man første gang opnår 1. dan, som er det sorte bælte. Derefter tæller dangraderne opad til 10. dan. Forskellen er altså, at kupgraderne tæller nedad, mens dangraderne tæller opad. Derudover er der den forskel, at bæltet ikke skifter farve, når først det er blevet sort. I nogle klubber er der dog tradition for at brodere gule streger (ligesom snipper) på det sorte bælte. En streg for hver dangrad. Sådan gør vi dog ikke i vores klub.