Taekwondo

Selvforsvar

Klubbens historie

Dragt og bælte

Bæltebinding

Klubmærke

Skader - nej tak!

Transport til træning

Omklædning

Træningstider

Vigtigt at huske

Underholdning

Shower

Er du en af dem, som har dobog på, når du møder til træning i klubben? Du tager måske også dit badetøj på hjemmefra, hvis du skal i svømmehallen?

Det rigtige er hjemmefra at pakke sin dobog og bælte ned i en sportstaske og så klæde om, når du kommer til klubben. På samme måde klæder du om igen efter træning.

Efter træning tager man selvfølgelig også et bad under bruserne, så man bliver vasket efter træningen, hvor man ofte har svedt. I både pigernes og drengenes omklædningsrum er der plads til, at mindst 4 personer kan tage bad samtidig. Man kan på den måde hyggesnakke med sine træningskammerater, mens man bader. Selvfølgelig skal man ikke stå under bruseren i en halv time, for vi skal også huske at spare på vandet.

Har du en mor eller far, som står og tripper for at komme hurtigt hjem, når du har trænet, er det måske dem, der siger, at du skal vente med at tage bad, til du kommer hjem. Hvis det er tilfældet, kan du fortælle mor eller far, at det at gå i bad og hygge med træningskammeraterne efter træning er en vigtig del af det at dyrke idræt. Det styrker nemlig ens sociale udvikling.

Træningstiden er for de fleste hold 1½ time, hvilket også er den tid, som nogle forældre afsætter i deres stramme tidsprogram. Men faktisk bør der afsættes mindst 20 minutter ekstra til omklædning, bad og hygge efter træning. Og tilsvarende mindst 10 minutter før træning. Den samlede tid i klubben er derfor 2 timer.